Weekend med fuldt program

Læs om en intensiv weekend med fuldt program

24-timers ergometer-roning og fællesspisning

Weekenden startede fredag den 15. marts med 24 timers ergometer-roning som afslutning på vintersæsonen. Det blev til i alt 415,2 km., så det var et resultat, alle var vældigt tilfredse med. Derefter var der mange, som afsluttede dagen med fællesspisning.

Fredag og lørdag var 5 roere i gang med korttursstyrmandsuddannelsen, hvor rochef Jens Herzig som sædvanligt var den kompetente kursusleder. Så snart den praktiske prøve er overstået, kan klubben hilsen 5 nye korttursstyrmænd velkomne.

Broen er i vandet – klar til standerhejsning d. 24. marts kl. 14:00

Lørdag middag stod 22 mennesker klar til at sætte broen i vandet. Ved fælles hjælp gik det forrygende godt, og ca. 40 minutter senere var arbejdet klaret.

Husforvalter Karina siger tak for indsatsen

Mange blev dog til arbejdsdagen, som lå i direkte forlængelse heraf. Lidt kage og kaffe og straks var folk i gang med rengøring, vinduespudsning og hovedrengøring i køkkenet. Foråret kan komme!