Rundt om Slesvig Roklub
Slesvig Roklub er en dansk roklub, som er tilknyttet det danske mindretal i Sydslesvig. Vi bygger på en tresårig historie, hvor vi med hele hjertet prøver at leve op til den danske rotradition. Ud over vores daglige roning, prøver Slesvig Roklub også at leve dansk kultur.
Klubhuset er vores samlingssted
Al klubtræning foregår ved Slesvig Roklub, Luisenbad 6, 24837 Slesvig
Roklubben har fantastiske faciliteter. Vi har gode bade- og omklædningsforhold, en sauna, en kombineret stue, hvor der er både plads til indendørstræning, hygge og meget mere. Vi rummer et undervisningslokale og flere værelser til overnatning for vores ro-gæster.
Ud over det ejer Slesvig Roklub en fantastisk grund med en lille hytte ved Mysundefærgen, hvor man kan overnatte, når man er på weekendtur. Ligeledes fejrer vi Sankt Hans og andre arrangementer derude.