Vedtægter
.
Slesvig Roklub vedtægter |
§ 1 Navn, hjemsted etc. Foreningens navn er “Slesvig Roklub e.V.” (SRK). Hjemsted er Slesvig. Foreningens stiftelsesdato er den 4. April 1961. Den er registreret under VR 0483 ved amtsretten i Slesvig. Klubbens stander har farvene rød/hvid og er forsynet med en hvid måge i rødt felt og røde bogstaver “SRK” i hvidt felt. |
§ 2 Formål Foreningens formål er at fremme det danske ungdomsarbejde i Sydslesvig samt dansk sprog og kultur blandt medlemmerne. Derudover skal de unges samhørighedsfølelse til den danske folkedel i Sydslesvig styrkes. Formålet skal primært realiseres ved – at skabe mulighed for at dyrke rosporten, – at give og formidle børn og unge tilgang til andre danske kulturelle og idrætslige aktiviteter, – at skabe og udbygge kontakten til andre danske foreninger i Sydslesvig og Danmark. |
§ 3 Almennyttige formål Foreningen tjener udelukkende og umiddelbart almennyttige formål i henhold til afsnittet “Steuerbegünstigte Zwecke” i “Abgabenordnung”. Foreningen arbejder uegennyttigt og tilsigter ikke direkte økonomisk gevinst. Foreningens midler må kun anvendes til foreningens vedtægtsmæssige formål. Medlemmerne modtager ingen økonomisk støtte eller andet udbytte af foreningens midler. Foreningen må ikke begunstige nogen person gennem ydelser, der ligger uden for foreningens formål, eller gennem uforholdsmæssigt høje godtgørelser. |
§ 4 Paraplyorganisationer Foreningen er tilknyttet “Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger” (SdU). SRK er også medlem i “Dansk Forening for Rosport” (DFfR) . Desuden er SRK tilsluttet “Landessportverband Schleswig-Holstein e.V.”(LSV) |
§ 5 Medlemmer Enhver, som tilslutter sig foreningens formål og anerkender vedtægterne, kan optages som medlem. Optagelsen sker gennem skriftlig ansøgning, som skal godkendes af bestyrelsen. Udmeldelse sker gennem skriftlig opsigelse med en frist på en måned til slutningen af et kvartal. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, hvis den finder grund hertil. Den udelukkede kan uden opsættende virkning anke afgørelsen på førstkommende generalforsamling, som træffer den endelige afgørelse i sagen. |
§ 6 Kontingent Medlemmerne er kontingentpligtige og skal betale et optagelsesgebyr. Kontingentet og optagelsesgebyret fastsættes af den ordinære generalforsamling for et år ad gangen. |
§ 7 Generalforsamling Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Enhver generalforsamling indkaldes af bestyrelsen i tekstform senest 14 dage før med angivelse af dagsordenen. Enhver lovligt indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig, uanset antallet af fremmødte medlemmer. Alle medlemmer har stemmeret efter tre måneders medlemskab under forudsætning af, at kontingentet er betalt. Valgbar er alle medlemmer, der er fyldt 16 år. Dog skal forkvinden/formanden/forpersonen, næstforkvinden/næstformanden/næstforpersonen og kassereren være fyldt 18 år. Personvalg foregår skriftligt, hvis det ønskes. Alle beslutninger, der træffes på generalforsamlingen, protokolleres, og protokollen underskrives af mødeleder og protokolfører |
§ 8 Ordinær generalforsamling Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i november måned. Forslag, der ønskes behandlet som dagsordenspunkter, skal fremsendes skriftligt til forkvinden/formanden/forpersonen og være denne i hænde senest den 15. oktober. Dagsordenen til den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde: Valg af mødelederValg af protokolførerBestyrelsens beretningFremlæggelse af den reviderede regnskabGodkendelse af beretningerneDet kommende års arbejdeFastsættelse af kontingentValg af 7 bestyrelsesmedlemmer (§10)Valg af næstforkvinde/næstformand/næstforperson (§10)Valg af revisor (§13) og revisorsuppleantEventuelt |
§ 9 Ekstraordinær generalforsamling Der indkaldes til ekstraordinær general-forsamling, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller når mindst 1/4 af medlemmerne fremsætter skriftligt ønske herom, indeholdende motiveret dagsorden. |
§ 10 Bestyrelsen Bestyrelsen består af: Forkvinde/formand/forperson Kasserer Rochef Ungdomsleder Materialeforvalter Sekretær Husforvalter Alle bestyrelsesmedlemmer vælges af den ordinære generalforsamling for to år ad gangen. I ulige år vælges forkvinde/formand/forperson, rochef, materialeforvalter og husforvalter (nr. 1, 3, 5, 7 ). I lige år vælges kasserer, ungdomsleder og sekretær /nr. 2, 4, 6) Hvis et bestyrelsesmedlem træder tilbage i utide, kan bestyrelsen supplere sig selv indtil næste generalforsamling. Hvert år vælger generalforsamlingen en næstforkvinde/næstformand/næstforperson blandt rochef, ungdomsleder, materialeforvalter, sekretær og husforvalter (nr. 3, 4, 5, 6, 7). |
§ 11 Forretningsførende bestyrelse Den forretningsførende bestyrelse er bestyrelse i henhold til § 26 BGB og består af forkvinde/formand/forperson, næstforkvinde/næstformand/næstforperson og kasserer. Foreningen tegnes retsligt og udenretsligt af to af disse tre bestyrelsesmedlemmer i fællesskab. |
§ 12 Reglement Bestyrelsen udarbejder og ajourfører et reglement for roning og benyttelse af foreningens materiel. Reglementet skal indeholde DFfR`s langturs-reglement, da SRK retter sig strengt efter dette sikkerhedsreglement. Reglementet skal være opslået i bådehuset. Hvis et medlem overtræder eller ikke overholder disse reglementer, kan bestyrelsen straffe vedkommende eller i grove tilfælde udelukke et medlem. |
§ 13 Regnskabsår, revision Regnskabsåret går fra den 1. november til den 31. oktober. Bilag og regnskab revideres kritisk af to revisorer. Generalforsamlingen vælger hvert år èn af revisorerne for to år ad gangen. Genvalg er tilladt. |
§ 14 Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer kræver en generalfor-samlings beslutning og skal vedtages med et flertal på 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer. Forslag til vedtægtsændringer skal udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. |
§ 15 Opløsning Opløsning af foreningen kan kun ske, hvis 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer herfor på to af hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den sidste skal afholdes tidligst fire uger og senest otte uger efter den første. Forslag om foreningens opløsning skal stå som punkt på dagsordenen ved indkaldelse til generalforsamlingerne. |
§ 16 Anvendelse af midler I tilfælde af foreningens opløsning eller ved bortfald af dens hidtidige skattebegunstigede formål tilfalder foreningens eventuelle midler og inventar “Sydslesvigs danske Ungdoms.-foreninger e.V” til umiddelbar og udelukkende anvendelse til almennyttige formål i ungdomsarbejdet. |
§ 17 Ikrafttræden Disse vedtægter blev besluttet på general-forsamlingen den 20. November 2022 og trådte i kraft omgående efter mødets afslutning. Samtidigt blev tidligere vedtægter ophævet. |