Kunst og kultur

En personlig beretning fra udflugt til Mikkelberg og den Danske Kirke i Husum

Jutta, Herta og Uschi besøgte ferniseringen “Natur syn rum” den 1. april

Dobbeltudstilling med 3 generationer Havsteen-Mikkelsen

Den Danske Kirke i Husum og kunstcentret Mikkelberg

Læs Uschis spændende beretning på tysk, dobbeltklik nedenfor på Deutsche Version.

Her en kort sammenfatning:

Først var de i den Danske Kirke i Husum, hvor organisten øvede sig til en gudstjeneste. Kirken var nordisk, enkel og lys, og blikfang var det træbeklædte orgel og det flotte alter. Den danske arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen (1938-2002) stod for indretningen og udsmykningen af kirken. Kunstneren bag billedet over alteret er Zacharias Heinesen fra Færøerne. Korset er lavet af Sven Havsteen-Mikkelsen, udformet i træ og bladguld og smykket med 5 stykker rav fra den jyske vestkyst. Der var levende foredrag og gudstjeneste med sang, som de kraftigt istemte.

På Mikkelberg var der klaverspil og personlige beretninger om familiedynastiet Sven Havsteen-Mikkelsen. Der var billeder, som tiltalte alle sanser med både religiøse motiver og landskabsmotiver, samt portrætter og kunstgenstande, skabt af 7 familiemedlemmer gennem 100 år.

Mættede af de mange indtryk; kunst, foredrag, musik, sang, samtaler og forplejning med bl.a. smørrebrød drog Jutta, Herta og Uschi hjem til Slesvig, hvor de blev modtaget af store vandmængder, der spærrede tilgangen til deres biler. De var dog enige om, at det havde været en oplevelsesrig og mindeværdig dag.